Sådan surfer man

Go with the flow – Go with the waves 

Som udgangspunkt kræver surfing ikke meget andet end et surfbræt, våddragt og en kærlighed til vand, bølgeskvulp og saltkrystaller. Bølgesurf er klassisk ol’ school surfing. Den slags der leder tankerne hen på Surfin USA The Beach Boys, Hawaiiblomstret bermudashorts og solnedgange bag silhuetter af palmegrene. 

Men du behøver ikke tage sydpå for at surfe – du kan nemlig sagtens få en super god surfoplevelse herhjemme i Danmark. 


Bølgesurfing 

Teknikken er simpel. Man padler ud i ’The Line Up’, som er betegnelsen for stedet mellem to bølger. Her hænger man ud, overskrævs på sit board og observerer, lytter og venter. Når man har udset sig den helt rigtige bølge, lægger man sig på boardet, fronten væk fra bølgen og padler i retning mod strandkanten. Over skulderen holder man øje med afstanden. Lige inden kraften fra havet tager fat om boardet, rejser man sig. 

Det er umuligt at sætte anslag eller takt på, hvornår det gyldne øjeblik indtræder. Det er en følingssag og en øvelse der sender dig direkte, med hovedet først ud i en vasker mange gange, indtil du lærer det magiske moment at kende. Surfingkulturen er social. Og ofte tilbringer man en hel dag med andre surfere på stranden, hænger ud, hører musik, griller og taler om solen, månen, jordens rotation om sin egen akse og alt derimellem. (Kilde)

Udstyr

Våddragt: I vinterhalvåret er det vigtigt, at man har våddragt med hætte, neoprenstøvler og -handsker. Det er en god idé at tage hen i en butik og prøve før man køber. Her kan jeg (Anders) også bistå, hvis det for eksempel virker som en angstprovokerende situation. Neoprenudstyret plejer at holde i op til 7 år. 

Surfboard: Derudover starter man som regel på et af de større plastic-overtrukne surfboards. Dette er ideelt at starte ud på og fortsætte de første to til fire år. Det kan hold til at man lige skal lære at håndtere det. F.eks. laver Bic nogle surfboards, som er gode at starte på. Her er en udførlig guide til valg og køb af det første surfboard. Det er også muligt at købe brugt. Der kan jeg vejlede. Skriv endelig en besked, så vi kan finde ud af det sammen.

Det er også muligt at leje udstyr i forbindelse med et forløb. Da vil vi besøge en af surfbutikkerne i Cold Hawaii og finde noget, der passer. Det koster som regel 600 kroner per dag for alt nødvendigt udstyr.

Close Menu